»Et elskeligt hus«

– en arkitekturfilm om Aarhus Rådhus

  • Forside
  • Filmen
  • Historien
  • Arkitekturen
  • Tal
  • Kontakt
  • Credits
  • English

Filmen

Filmen ”Et elskeligt hus” er produceret af journalist Dorte Søholm og klipper Ole Grønbæk. Den fortæller hele historien om det ikoniske bygningsværk med den verdensberømte arkitektur. Historien om huset, som kom til verden i modvind, men som siden erobrede alle hjerter med sin varme udstråling.

Se traileren

Titel: »Et elskeligt hus« (trailer)
Længde: 1:30
Tekstet: Nej
Sprog: Dansk

Se filmen

Titel: »Et elskeligt hus«
Længde: 59:00
Tekstet: Nej
Sprog: Dansk

Drømmen

Aarhus Rådhus blev indviet 2. juli 1941. Visionære politikere i byen drømte i 30’erne om et hus, der kunne bære demokratiet og en ny og bedre fremtid i sig. Et hus uden borgerlig magtdemonstration og forloren udsmykning. Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller var med på den drøm. Men befolkningen syntes, at arkitekternes forslag var for skrabet og for moderne.

Betonkassen manglede stil og storhed, og der var ikke noget tårn. Derfor måtte arkitekterne, inden byggeriet kunne gå i gang, tegne et tårn og gøre rådhuset mere præsentabelt ved at give det en overfrakke af norsk marmor. Indvendigt blev de strenge funktionalistiske linjer blødt op, og huset blev foret med træ.

Arkitekturhistorie

Da huset blev indviet i 1941, var modstanden begravet. Byen var stolt af det nye hus.

Siden er det blevet kendt og beundret over hele verden som et hovedværk i den milde  skandinaviske fortolkning af modernismen. Selv om huset blev et kompromis, viste det sig, at Arne Jacobsen og Erik Møller med opblødningen af det oprindelige, strenge og funktionalistiske hus havde skabt arkitekturhistorie. I 1995 blev Aarhus Rådhus fredet, men  huset er langt fra nogen museumsgenstand. Det er stadig på mange måder topmoderne, ungt, livligt, gæstfrit – og rasende elegant.

Sanne
marmor-m-kobber
Forhal
vinkler
facade
byraadssal
lampe

 

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • More
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest

Seneste indlæg

  • »Et elskeligt hus«
  • Gulvene i rådhushallen er belagt med 7.000 år gammelt moseeg
  • Rådhuset havde ikke noget tårn
  • Den store viser på rådhusets tårnur er 3 meter lang

Seneste kommentarer

    Arkiver

    • juni 2016

    Kategorier

    • Slider

    Meta

    • Log ind
    • Indlægsfeed
    • Kommentarfeed
    • WordPress.org

    Filmen er støttet af

    Logoer for Aarhus Kommune, RealDania og Dreyers Fond
    Implemented by Biberkopf
     

    Loading Comments...
     

    You must be logged in to post a comment.